Sådan startede jeg min akvariehobby

Da jeg var barn havde jeg mange forskellige kæle- og hobby dyr, og på et tidspunkt måtte der jo også komme et akvarie ind i mit liv.

Min farfar havde et stort, smalt og aflangt akvarie i deres stue, hvor der levede utallige guppyer i et virvar af planter, som bredte sig med lynets hast. Det gav masser af skjulesteder for ynglen, så derfor var der rigtig mange guppyer i det akvarie, og som jeg husker det, var der vist ikke engang lys over akvariet, - det stod blot tæt ved de store stue vinduer, så det må have været nok til, at planterne kunne gro alligevel. Jeg var meget fasineret af de små fisk, der nysgerrigt kom farende så snart jeg stak en finger ned til dem, og højdepunktet var selvfølgelig når jeg fik lov til at fodre dem.

Hjemme havde min far to akvarier, hver på omkring 100 l. som stod ude i vores vinterhave. Dem fik jeg langsomt, men sikkert sat mit præg på, efterhånden som jeg fik smuglet nye fisk med hjem fra fugleforretningen, der lå 7 km. væk, og som jeg ret ofte cyklede ned og besøgte. På et tidspunkt synes min far det nok var på tide jeg fik mit eget akvarie inde på værelset, og heldigvis fik jeg et i en lidt større størrelse - omkring 150 l., så jeg havde bedre mulighed for at udfolde mig med alle mine ideer og påfund.

Jeg fik en ældre akvariebog min far havde stående, med tegninger og forklaring om alt det man skulle vide, og den blev ivrigt læst fra ende til anden, hvilket gjorde jeg fik endnu mere blod på tanden, og måtte prøve nye ting.

Mit første møde med en Kampfisk gjorde et stort indtryk. Den gang - som nu (nogen steder) - stod der små gennemsigtige plastikkrus på rad og række, med de mest prægtige og vidunderlige fisk i, med store og farvestrålende finner, men med en trist tilværelse i de alt for trange beholdere.

Jeg vidste fra mine bøger, at kampfisk ikke kunne være sammen med artsfæller, på nær når de skulle formeres, så 1 akvarie var dermed lig med 1 kampfisk. Problemet var jo bare, at jeg faldt for dem alle sammen, og det var næsten umuligt for mig at vælge hvilken farve det skulle være.

Til sidst fandt jeg på en løsning der kunne give mig mindst 4 hanner! Jeg cyklede ned til min rare dyrehandler, og forklarede ham, at jeg gerne ville have lavet et specielt akvarie, som var opdelt i 4 rum. Han var noget undrende over bestillingen, men jeg fik ham forklaret hvad meningen var, - at der så kunne gå 4 kampfiskehanner i samme akvarie, og det kunne han godt se ideen i.

Alle mine sparepenge gik til projektet og jeg var så spændt, da dagen kom og jeg skulle hente mit nye specialakvarium. Jeg havde selvfølgelig ikke fortalt noget om mit projekt til mine forældre, så jeg måtte have det bag på min cykel hjem, hvilket nær havde taget livet af dyrehandleren. Han var nemlig selv blevet helt hooked på ideen med det opdelte akvarie, da han først havde modtaget det til levering.

Frygten for jeg ville tabe akvariet undervejs var derfor tydelig at læse i hans ansigt, mens han hjalp med at binde det fast til bagagebæret. Jeg måtte overbevise ham om, at jeg ikke havde så langt hjem, for hvis han først vidste at jeg skulle cykle 7 km. med akvariet bag på, så var det ikke sikkert han havde sendt mig afsted med det.

Hjem kom jeg, og med et helt akvarie på 120 l. uden skrammer. Det bragte mig mange gode timer med de skønneste kampfisk, og jeg tænker stadig på ideen, men er jo blevet klogere siden da.

Sådan startede min akvariehobby - igen!